Indlæg

Studiebolig i 2400 NV

Image

​Foto: GLR

Nu stråler 68 super lækre studieboliger i ejendommen på Frederiksborgvej 73, som ligger i et af nordvestkvarterets mest hippe områder mellem gamle fabriksbygninger, åbne pladser, ny arkitektur og ældre etageejendomme, mellem sideveje som i en dansk provins, med små huse med forhave, gynge og sandkasse - og med bare 15 minutter på cykel til byens centrum. Det er et dejligt sted at bo mens man uddanner sig, og alle lejlighederne er på mellem 23 og 46 m2 til en husleje fra kr. 4.200.

Lejlighederne blev indflytningsklar i slutningen af 2015 og gennem UNGDOMSBOLIG.NU fandt mange unge ønskeboligen, som de havde drømt om, siden vi annoncerede byggeriet af ejendommen i efteråret 2014.

Her er unge i værksteder, i butikker, i Ungdomshuset med selvstyre, der er veganermad, workshops og musikstudier, koncerter. Kvarteret med Sushi-to-go og Ladyfitness, Nail Beauty og Organic Hair, Islam Guide, gavlmaleri med tegning af Sherlock HomeLESS. Nye ord, andre lyde og andre dufte – af humus og kanel, ingefær og honning. Luk øjnene og man er på rejse i en fremmed by. London?

Vi fik lov at kigge forbi og fotografere hvordan Amalie på 21 har indrettet sig.

Amalies lejlighed er det, vi kalder en stor lejlighed på 2 værelser med i alt 78 m2 brutto areal - dvs. at fællesarealerne er indregnet. Det giver et netto beboelsesareal på 46 m2 i lejligheden. Der er selvfølgelig eget køkken og bad. Huslejen er kr. 6000.

Udenfor hovedøren er der en lille altangang, der giver udsigt over et åbent grønt areal. Der er dørtelefon, trappe, elevator, aflåst cykelparkering, vaskeri og depot i ejendommen. Der er også et hyggeligt fælleskøkken, hvor man kan mødes og spise sammen med de andre beboere.

I stueetagen ligger kvarterets store velassorterede Faktabutik. Ovenpå den er der indrettet fælles tagterasse, som er eksklusiv for ejendommens beboere. Her kan man sidde i en havestol og læse om sommeren eller bare ligge på græsset og slappe af i solen.

Beboerne er meget forskellige, men fælles for dem er, at de alle er under uddannelse og under 30 år.

Amalie læser til læge. Før boede hun hjemme hos sine forældre 35 km nord for København. Men nu er hun glad for at have fået sit eget lille hjem nu meget tættere på studiet. Og hun har selvfølgelig selv indrettet boligen, blot med en lille smule hjælp fra sin mor.

Boligerne i ejendommen er da også allerede udlejede. Vi arbejder derfor på at udvide vores portefølje af ejendomme, så endnu flere unge - ligesom Amalie - kan få adgang til en god bolig, mens de er under uddannelse.

Imens tilbyder vi anvisning af de boliger, som løbende bliver ledige. Vi råder i dag over 270 lejligheder i København og Roskilde og vi har flere ejendomme i byggeproces.

Læs mere på vores webside, hvordan du bliver lejer hos os.


 Torsdag den 28. april, 2016 - kl. 09:04
 Webmaster



Du skal acceptere cookies for denne webside for at kunne deltageCookie indstillinger